fredag den 8. november 2013

Juledekoration med fluesvampe

For et par år siden (da der var fluesvampe på alt!) lavede jeg en lille juledekoration bestående af en masse svampe i forskellige størrelser og nuancer plantet i en rødlerspotte. Det blev ret fint, og da jeg for nyligt kom i besiddelse af en fin træstub tænkte jeg, at succes'en godt kunne tåle en gentagelse.

Ideen er egentlig ret enkel; saml alt det bomuldsgarn du kan i røde/orange/pink/creme nuancer og hækl så mange forskellige svampe, du kan. Det er frihækling, for dekorationen bliver nemlig allerfedest, hvis de er lige så skæve og forskellige som i naturen.

Nu kan man selvfølgelig godt sidde og tænke; jamen hvordan er det lige man improvisationshækler en svamp? Det er ikke så svært; her kommer et eksempel.

Du skal bruge
Bomuldsrester i creme og røde nuancer. Jeg har brugt Cotton 8 med dobbelt tråd
En hæklenål nr. 3,5
En rest bamsevat
En stramajnål til hæftning af ender og broderi af pletter

Start med cremefarvet garn: (Bund og stok)
Hækl rundt i spiral.
- Lav 2 lm og hækl 6 heri.
- Hækl 2 fm i hver m hele vejen rundt(12 fm)
- Hækl 1 fm i bagerste maskeled (12 fm)
- Hækl nu ca. 9 omg mens du løbende tager 3 m ind. Gør det bare helt tilfældigt (9 fm)
- Hækl en omg i forreste maskeled og tag samtidig ud i hver 3. m (12 fm)
- Hækl 2 fm i hver 2. m hele vejen rundt (18 fm)
- Hækl 2 fm i hver 3. m hele vejen rundt (24 fm)
- Hækl 2 fm i hver 4. m hele vejen rundt (30 fm)
- Hækl 2 fm i hver 5. m hele vejen rundt (36 fm)
- Afslut med en km

Bryd garnet og hæft ender.
Fyld vat i stokken så den bliver pænt fast.

Rødt garn (top)
Hækl rundt i spiral
- Lav 2 lm og hækl 6 heri.
- Hækl 2 fm i hver m hele vejen rundt(12 fm)
- 1 omg uden udtag (12 fm)
- Hækl 2 fm i hver 2. m hele vejen rundt (18 fm)
- 2 omg uden udtag (18 fm)
- Hækl 2 fm i hver 3. m hele vejen rundt (24 fm)
- 1 omg uden udtag (24 fm)
- Hækl 2 fm i hver 4. m hele vejen rundt (30 fm)
- Hækl 2 fm i hver 5. m hele vejen rundt (36 fm)
Bryd ikke garnet.

Placer top ovenpå stok og hækl nu de to dele sammen med fm med det røde garn hele vejen rundt.
Fyld lidt vat i toppen inden den er lukket helt til. Afslut med en km.
Bryd garnet og hæft ender.

Broder til sidst pletter med det cremefarvede garn. Sy evt. gennem både over- og underside af toppen for at få en pæn form på svampen.

Jeg har til sidst sat svampene fast på træstubben med søm hvor hovedet er nippet af (så de er spidse i toppen).

Se min opskrift som en guideline til videre improvisation:
Mine egne svampe varierer fra 12-24 fm i bunden og fra 8 til 18 omg i højden af stokken.
Hvis du tager ind på stokken i samme side, kommer svampen til at sveje.
Tag gerne lidt ujævnt ind i stokken, så kommer den til at se mest naturlig ud.
Varier toppen mellem bred og flad - til høj og smal.
Lav toppen høj ved at hækle flere omg. uden udtag mellem omg. hvor du tager ud.
End altid med at have samme maskeantal i det cremefarvede og røde garn - dette er vigtigt for at de kan hækles pænt sammen.

God fornøjelse - og god fredag :)

22 kommentarer:

  1. Hvor er de søde. De passer ret godt som julepynt, eller bare som efterårsdekoration.

    SvarSlet
  2. Jeg eeeeeeeelsker svampe, så er jo helt syg med din stub! Ih hvor er den skøn! :-))

    SvarSlet
  3. De er mega fede Camilla- og jeg tror svampen får en renæssance. Knus Heidi

    SvarSlet
  4. Det ser super godt ud med alle de svampe på stubben :-)

    SvarSlet
  5. Det ser bare så godt ud! Det "selvkonstruerede" i kontrast med det naturlige - love it!

    Tak for opskriften :-)

    SvarSlet
  6. Hvor er de da bare fine. Tak for opskrift :o)

    SvarSlet
  7. Fedt. Jeg har fået en bestilling på fluesvampe fra en veninde. Jeg skal helt klart høre hende, om de ikke skal være hen ad disse!

    SvarSlet
  8. Det ser rigtig godt ud. Sjovt med de skæve former. Tak for opskriften.

    SvarSlet
  9. De er så søde, Camilla.
    Jeg bemærkede dem godt i butikken, da jeg var forbi i torsdags.
    Og hvor er billederne virkelig flotte.

    SvarSlet
  10. Hold da op, hvor er de bare fine. Super flotte :-)

    SvarSlet
  11. Hej,
    hvor er de bare så søde og elegante de små svampe.
    Rigtig sød pynt. Det kan jeg lide.
    Der er mange DIY blogs, kender du også http://www.mariahoffbeck.blogspot.com
    Den er jeg også følger af:-)
    Mary-Liz

    SvarSlet
  12. De er godt nok fine. Fed ide med at sætte dem på en stub. Det ser godt ud :)

    SvarSlet
  13. Det ser godt ud, Camilla!

    SvarSlet
  14. Hvordan fik du svampene til at sidde fast på stubben?

    SvarSlet
  15. Det ser flot ud - og jeg kan nu stadig godt lide de svampe :-)
    Kh Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christina
      Tusind tak for dine roser!
      Hilsen Camilla

      Slet
  16. Hello !

    Lovely fluesvampe... do you probably have the tutorial also in english ?
    Thank you very much for a short reply.

    Kind regards from berlin
    Petra

    SvarSlet
  17. Oh please let it be in English too.

    SvarSlet
  18. I featured your pattern in my blogpost this week! :)
    http://www.ingeniousbyme.com/en/ingenious-inspiration/ingenious-inspiration-free-autumn-crochet/

    SvarSlet
  19. This is so cute !! Here is my interpretation of your wonderful creation...
    http://grame.canalblog.com/archives/2016/10/16/34446712.html
    Thank you very much for inspiration!

    SvarSlet
  20. I found this project on Pinterest and made one. So cute. Thank you for the pattern.

    SvarSlet